Forkæl din hud med velfortjent pleje

Plej din kløende og sskællende hud ved psoriasis

4 gode råd om at forebygge kløende og skællende hud

Et almindeligt symptom i forbindelse med psoriasis er dannelsen af ru, skællet hud med flager, som opstår, når overhudens celler reproduceres for hurtigt.
Når huden bliver for tør og skællende, er der en risiko for, at den kan revne og endog begynde at bløde. Du kan derfor med fordel følge disse fire enkle råd, så du bliver bedre til at pleje din hud, så du får symptomerne under kontrol:

Sørg for, at din hud altid er fugtig

En velfugtet hud vil ikke blot reducere flagedannelse og relaterede symptomer, men kan også hjælpe med at vedligeholde virkningen af din behandling.

Undgå parfumerede produkter, og brug en skånsom bodyshampoo i stedet for sæbe, som kan udtørre huden.

Få styr på din kløe ved psoriasis

Hold på hudens fugtighed efter badet

Når du tager brusebad eller karbad, skal du altid bruge lunkent vand. Varmt vand forøger blodgennemstrømningen til huden og kan forværre både afskalning og flagedannelse. Når du tørrer din hud, må du ikke gnubbe den, da det kan fremme produktionen af flere hudceller. Dup i stedet forsigtigt din hud tør. Brug umiddelbart derefter en fugtighedscreme, så huden får mulighed for at holde på fugten.

Vælg de rigtige produkter til din personlige pleje

Forsøg at bruge sæbe, shampoo og lignende produkter, der er hudvenlige. Undgå parfumerede produkter, og brug en skånsom bodyshampoo i stedet for sæbe, som kan udtørre huden.

Find frem til en behandling, der passer til dig

Husk, at alle er forskellige, og at bestemte behandlinger fungerer bedre for nogle end for andre. Hvis du synes, at den behandling, du benytter, ikke giver de ønskede virkninger, skal du rådføre dig med din læge, om der er andre muligheder, som du kunne prøve.