Hvorfor være alene om din psoriasis?

Alene med din psoriasis?

Derfor er det godt at være åben, når du skal håndtere din psoriasis

Selvom din psoriasis er personlig, kan det være en stor hjælp at tale med venner, familie og kolleger om den. Du skal altid huske, at du ikke skal klare din psoriasis helt alene. Du vil blive overrasket over de fordele, der er ved at være åben om din psoriasis.
Selvom det i starten kan være svært at tale om, kan det være en hjælp til at bedre kontrol over din psoriasis. Hvis du forsøger at holde din psoriasis hemmelig, vil det være psykisk belastende, og det kan oven i købet gøre dine bekymringer værre.
Hvis du forsøger at skjule din psoriasis ved at dække dig til, vil din hud få mindre sollys, der faktisk i moderate doser kan være godt for psoriasis.

Fortæl andre om din psoriasis

Prøv at fokusere på de fordele, der er ved at være åben om din psoriasis. En væsentlig fordel ved at fortælle andre om din psoriasis er, at du vil få udvidet det netværk, der kan støtte dig. Selvom dine venner og kolleger ikke helt præcist kan sætte sig ind i, hvad du går igennem, så vil de kunne give dig psykisk støtte. Og du vil måske opdage, at der er andre i samme situation, og at I kan støtte hinanden. På den måde kan du udvide dit netværk af mennesker, som du kan have tillid til.

Selvom det i starten kan være svært at tale om, kan det være en hjælp til at få bedre kontrol over din psoriasis.

Vær åben om din psoriasis

Der er ikke noget at skamme sig over

Med støtte fra dine nærmeste kan du selv gøre en stor forskel for behandlingen af din psoriasis. Selvom det aldrig er nemt at tale om sin psoriasis, så er der ingen grund til at være flov over det. Når du fortæller det til andre, vil de højst sandsynligt være forstående og hjælpsomme. Psoriasis er en almindelig lidelse, så der er store chancer for, at de allerede har hørt om det, eller også kender de måske andre i samme situation.