Føl dig godt tilpas med din hud

Godt tilpas med din psoriasis

Problemer med selvtillid og forlegenhed

Hvis du føler dig forlegen ved din psoriasis, skal du vide, at du ikke er den eneste. Som med alle andre sygdomme er psoriasis ikke noget, man skal føle sig forlegen over. Ikke desto er følelsen af skam og forlegenhed meget almindelig. En nylig undersøgelse viser faktisk, at 73 % af alle psoriasispatienter føler sig forlegne ved deres psoriasis.

Selvom det er helt normalt at føle forlegenhed i forbindelse med psoriasis, er det vigtigt at kunne bearbejde disse følelser, så de ikke kommer til at stå i vejen for din behandling eller for din livskvalitet.

Psoriasis og selvtillid

Det kan være svært at leve med psoriasis

De følelsesmæssige konsekvenser af at leve med en kronisk hudsygdom skal ikke undervurderes. Hvis du er ked af den måde, din hud ser ud på, kan det være en hindring for at stå frem på arbejde eller i sociale sammenhænge, eller når du skal knytte nye venskaber og indgå i nære forhold. Hvis du føler dig forlegen over din psoriasis, vil du sikkert forsøge at holde det hemmeligt, og det kan være følelsesmæssigt udmattende. Der er også de fysiske problemer. Hvis du altid dækker din psoriasis med lange ærmer, bukser og tørklæder, vil det ikke bare blive ubehageligt varmt om sommeren, men din hud vil heller aldrig få sollys. Og sollys kan ofte være godt for psoriasis – når blot du undgår at blive solbrændt, og du holder din hud beskyttet med solcreme.

Selvtillid er vigtigt

Selvom det er helt normalt at føle forlegenhed i forbindelse med psoriasis, er det vigtigt at kunne bearbejde disse følelser, så de ikke kommer til at stå i vejen for din behandling eller for din livskvalitet. Selvom det at undgå situationer, der gør dig utryg, måske virker som en fornuftig strategi, er fordelene kun af kortvarig karakter. I stedet for at lette det psykiske pres vil forsøg på at skjule tilstanden sandsynligvis forværre dine bekymringer over dit udseende og blot give anledning til mere usikkerhed. Hvis du ikke selv kan finde frem til en god måde at håndtere din forlegenhed og utryghed på, bør du tale med din læge, som kan hjælpe dig eller henvise dig til en speciallæge.