Del din psoriasissituation med dine kolleger

Gode råd om at tale med kollegerne psoriasis

Gode råd om at tale med chefen og kollegerne

Psoriasis påvirker mange menneskers dagligdag på jobbet. Ud over den stress, der skyldes selve jobbet, skal du også forholde dig til dine kollegers nysgerrighed om eventuelle synlige psoriasispletter.
Psoriasis kan også medføre fravær fra arbejdet på grund af en alvorlig opblussen eller psykiske reaktioner. Du bør derfor overveje, hvordan du vil håndtere de problemer, der dukker op, og hvordan du vil fortælle dine kolleger om din psoriasis.

Skal jeg fortælle kolleger og ledere om min psoriasis?

Det er din personlige afgørelse. Det kommer an på, hvor alvorlig din psoriasis er, og hvor meget den kommer til at betyde for dine kolleger og dit job. Emnet kan være svært at tage hul på, men hvis du fortæller dine kolleger om din psoriasis, vil du sandsynligvis opdage, at de gerne vil støtte dig. De fleste psoriasispatienter møder – mod forventning – positive reaktioner fra deres kolleger. Ved at "oplyse" dine kolleger kan du være med til at udrydde de fordomme, de måske har om psoriasis – og det vil hjælpe andre i samme situation som dig.

Hvem skal jeg først fortælle det?

Du bør først fortælle det til din nærmeste chef. Derefter kan du fortælle det til de kolleger, der vil blive mest berørt af ulemperne ved din psoriasis. Når du har besluttet dig for at fortælle om det, skal du nøje overveje, hvad du vil fortælle (og hvad du ikke vil fortælle). Som en generel regel er det bedst at bruge et enkelt sprog. Gør det tydeligt, at du har styr på din psoriasis, at det ikke smitter, og at det ikke påvirker dit engagement i dit arbejde.

Emnet kan være svært at tage hul på, men hvis du fortæller dine kolleger om din psoriasis, vil du sandsynligvis opdage, at de gerne vil støtte dig.

Hvordan skal jeg tale med min chef om psoriasis?

Det er bedst at bede om en samtale alene med din chef på et tidspunkt, hvor ingen af jer er i en presset situation. Skriv kort ned, hvad du vil sige – der er ingen grund til at gå for meget i detaljer, hvis du ikke ønsker det. Chefen vil sikkert gerne vide, om din psoriasis vil få betydning for din arbejdsevne. Fortæl derfor, hvordan din psoriasis kan påvirke dit arbejdsliv, og hvilken støtte du gerne vil have – f.eks. hvis du jævnligt skal have fri for at gå til lægen.
Tal med kolleger om psoriasis

Hvordan skal jeg tale om det med mine kolleger?

Hvis du synes, dine kolleger skal vide noget om din psoriasis, eller føler, at du bør fortælle nogen om det, skal du vælge et velegnet tidspunkt, hvor du kan fortælle om årsager til, symptomer på og behandlingen af psoriasis. Prøv at forklare det på en enkel og direkte måde. Det kan hjælpe dem med at få en bedre forståelse af psoriasis, og det vil også være det rareste for dig selv.

Hvad er fordelene ved at være åben om psoriasis på arbejdspladsen?

Arbejde i sig selv kan være stressende nok uden at skulle holde psoriasis skjult for kolleger. Hvis du fortæller dine kolleger om det, vil du sikkert have det bedre med, at de på arbejdspladsen kan se dine problemer med din hud. Det betyder, at du kan tage tøj på, så det passer til vejret – som fx kortærmede skjorter om sommeren – i stedet for at gå og have det for varmt i tøj, der dækker din psoriasis. Når de ved, at du har psoriasis, kan du bedre bede dem om hjælp på arbejdet – du skal måske har klaret nogle vigtige opgaver, men er nødt til at gå til lægen, eller du vil gerne have en anden til at deltage i et møde i stedet for dig, fordi din hud kløer forfærdeligt, så du har svært ved at koncentrere dig.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ønsker at tale åbent om min psoriasis på arbejde?
Du har ret til ikke at fortælle om din psoriasis. Der er dog mange, der føler sig mindre usikre og mere afslappede, når de har været åbne om deres psoriasis.
Du skal også overveje, om det vil gøre dig mere urolig og stresset, hvis du skal holde din psoriasis hemmelig. Tænk desuden på de fordele, det vil give, både på arbejde og generelt, at have forstående kolleger omkring dig.