Udnyt de råd, din læge giver dig

Tips til psoriasis

10 tips, der gør dig klar til besøget

Det kan være en stor hjælp for dig, hvis du bruger nogle få minutter på at forberede dit besøg hos lægen, især hvis du er nervøs eller bange. Da tiden hos lægen er begrænset, kan en smule forberedelse betyde, at du får mest muligt ud af konsultationen. Ved du ikke, hvor du skal begynde? Disse tips kan hjælpe dig på vej:

1. Hav et klart formål

Du føler måske, at behandlingen ikke virker, og at du gerne vil prøve noget nyt. Eller måske er du bekymret for bivirkninger, eller du er måske bare lidt ked af situationen. Uanset hvad der bekymrer dig, får du meget mere ud af lægebesøget, hvis det har et klart formål.

2. Skriv dine spørgsmål ned

Inden konsultationen kan skrive alle de spørgsmål ned, som du kommer i tanke om og gerne vil stille. Det er med til at sikre, at du ikke glemmer vigtige spørgsmål eller bekymringer, som nager dig. Vær ikke bange for at stille så mange spørgsmål, du vil. Prøv om du kan skrive ned, hvorfor du ønsker bestemt information – i tilfælde af at lægen spørger, hvorfor det bekymrer dig.

"Det kan være nyttigt for lægen, hvis du skriver eventuelle ændringer ned og noterer, hvornår din psoriasis blusser op, og hvis du har bemærket andet, der kan forværre din psoriasis"

Psoriasis tips og råd

3. Læs om psoriasis

Hvis du bare ved lidt om psoriasis, vil det hjælpe dig til at forstå, hvad lægen taler om, så hvis du har læst om psoriasis inden dit lægebesøg, kan det gøre en stor forskel. Men du skal huske på, at der kan være urigtige informationer på internettet, så du bør altid dobbelttjekke det, du læser, med din læge.

4. Lav en liste over din medicin

Lav en liste over, hvilke former for medicin, du anvender, også hvis du bruger håndkøbsmedicin og tilskud. Lægen vil formentlig spørge dig om dette, så det er godt at have listen klar.

5. Før dagbog over dine symptomer

Det er en god idé at skrive dine symptomer ned, og hvordan du generelt har haft det. Det kan være nyttigt for lægen, hvis du skriver eventuelle ændringer ned og noterer, hvornår din psoriasis blusser op, og hvis du har bemærket andet, der kan forværre din psoriasis.

6. Bed eventuelt om ekstra tid til konsultationen

Hvis du har mange spørgsmål og er bekymret for, om der er tid nok til at tale om det hele, kan du bede om at få ekstra tid til lægebesøget.

7. Bed en ven eller et familiemedlem om at gå med dig

Hvis du er nervøs for, om du glemmer, hvad der bliver sagt, eller du har brug for støtte, er det fint, hvis du tager nogen med. En god ven eller et familiemedlem kan minde dig om det, du eventuelt glemmer at spørge om, når du er inde hos lægen.

8. Tag hensigtsmæssigt tøj på

Måske skal lægen undersøge din psoriasis, så vælg det rette tøj til dit lægebesøg. Det er bedst at have tøj på, der er løst og nemt at tage af. Undgå mange knapper!

9. Øv dig inden lægebesøget

Hvis du er nervøs for lægebesøget, kan du øve dig i det, du vil sige, på forhånd. Det vil øge din selvtillid. Du kan også lave et rollespil for dit lægebesøg og bede en god ven eller et familiemedlem om at spille lægens rolle.

10. Medbring notesbog og pen

Det er en god idé at medbringe en notesbog og pen, så du kan skrive lægens svar på dine spørgsmål ned. Det er der ikke noget forkert ved at tage noter. Faktisk vil lægen måske endda opfordre dig til det. Du kan forberede dit lægebesøg, så det passer bedst til dig og din særlige situation. Forhåbentlig kan nogle af disse tips inspirere dig til få mest ud af dine lægebesøg.