Høje forventninger? Det kan godt betale sig at give din behandling en chance

Hold øje med psoriasis

Gode råd, når du skal holde øje med udviklingen

Mange mennesker, der begynder at bruge et lægemiddel mod psoriasis, ønsker at se fremskridt lige her og nu. Og det kan være frustrerende, hvis det ikke sker, men der ofte går nogle uger, inden man kan begynde at se virkningen af visse psoriasislægemidler. Desværre får denne forsinkelse nogle mennesker til fejlagtigt at tro, at deres lægemiddel ikke virker, og derfor holder de op med at bruge det.
Du skal huske, at alle mennesker er forskellige, og at nogle mennesker reagerer langsommere på behandling end andre. I begyndelsen kan ændringerne også være så små, at du ikke umiddelbart bemærker dem.

Få øje på forskellen

For bedre at kunne vurdere den gavnlige virkning objektivt skal du forsøge at få øje på og registrere enhver lille ændring med hensyn til, hvordan din hud ser ud og fornemmes. I stedet for kun at stole på det, du ser, kan du prøve at lukke øjnene og røre ved din psoriasis. Hvis du kan mærke en reduktion i tykkelsen og hvor ru, den føles, så ved du, at behandlingen virker. 

For bedre at kunne vurdere den gavnlige virkning objektivt skal du forsøge at få øje på og registrere enhver lille ændring af, hvordan din hud ser ud og fornemmes.

Dagbog om psoriasis

Skriv dagbog

For mange mennesker er det en hjælp at føre dagbog. Du kan fx notere, hvordan din dag har været, og hvordan du har haft det, og du kan notere eventuel opblussen. Det kan hjælpe dig med at finde frem til, hvad der udløser din psoriasis, og med at se forbedringer, du ellers ikke ville have bemærket. Andre vil have mere nytte af visuelle hjælpemidler, som fx en fotodagbog. Tag et foto af dine læsioner/psoriasispletter, inden du begynder på en ny behandling, og gem dem. Tag regelmæssigt et foto for at holde øje med udviklingen. Derved får du en visuel dagbog over din tilstand, som vil give dig et klart indtryk af fordelene ved din behandling.

Definér dine mål

Endelig kan du overveje, hvordan du personligt måler resultaterne af din behandling. Nogle mennesker mener, at en behandling kun kan betragtes som vellykket, hvis den resulterer i helet hud, mens andre betragter færre psoriasispletter eller mindre skællede psoriasispletter som et stort fremskridt. Uanset hvad, så bør du drøfte dine forventninger med din læge for at afgøre, om de er realistiske. Sørg for at bruge lægemidlet præcis, som lægen angiver, ellers vil det måske ikke være så effektivt, som du håber. Registrér derefter din udvikling nøjagtigt, så du næste gang kan sammenligne dine forventninger med de faktiske forbedringer i din tilstand. Det giver dig et godt grundlag for at drøfte den videre behandling med din læge.