Vær på forkant med psoriasis i hårbunden

Psoriasis i hårbunden

Almindelige symptomer og forholdsregler

Psoriasis i hårbunden kan – ud over selve hårbunden – også ramme ørerne, området omkring, øreflipperne, nakken, panden og ved hårgrænsen.

Hårpleje og psoriasis

Du skal altid pleje din hårbund meget forsigtigt, hvis du har psoriasisudbrud i hårbunden. Du bør undgå at kradse på eller berøre psoriasispletterne. Vask og tør håret forsigtigt. Hvis du bruger hårtørrer, skal du undgå at anvende den højeste varme på hårtørreren og holde den mindst 30 cm fra hovedet. Husk at være grundig med at tørre huden bag ørerne og på begge sider af øreflipperne.
Du bør rede eller børste håret meget forsigtigt for ikke at forværre eksisterende psoriasissymptomer. Du bør anvende en naturbørste med vildsvinehår frem for en plastikbørste. Brug ikke curlere, da de trækker i håret og udtørrer hårbunden.

Du bør anvende en naturbørste med vildsvinehår frem for en plastikbørste. Brug ikke curlere, da de trækker i håret og udtørrer hårbunden.

Hvilken frisure er bedst?

Du kan overveje at skifte til en frisure, som er mere praktisk. Hvis du har svære psoriasispletter i hårbunden, kan det være mere behageligt og praktisk at have en kortklippet frisure. Det er bedst at undgå frisurer, som strammer håret, f.eks. hestehale eller stramt opsat hår. Hvis du har et psoriasisudbrud i hårbunden, bør du udskyde permanent eller farvning af håret, indtil psoriasispletterne er helet. Bed din frisør om at behandle din hårbund forsigtigt.

Du kan altid tale med din læge

Disse simple forholdsregler kan være en stor hjælp. Som altid er din læge den bedste til at rådgive dig om, hvordan du plejer din hårbund, og hvordan du kan behandle din psoriasis. Lægen kan også besvare andre generelle spørgsmål om hårplejeprodukter, du kan anvende, samtidig med at du anvender en lægeordineret behandling.