Hvordan du undgår psoriasis i dine hudfolder

Psoriasis i hudfolder

Almindelige symptomer og forholdsregler

Huden i hudfolder, som fx armhuler og under brysterne, er sartere og tyndere end andre steder på kroppen, og psoriasis på disse steder er derfor ofte udsat for irritation fra slid og svedafsondring.
Få nyttige, praktiske råd om, hvordan du kan holde ubehaget fra psoriasis væk i dine hudfolder. Disse tip kan også hjælpe med at forhindre svampeinfektioner i de berørte områder.
På steder, hvor huden har mindre kontakt med luften, kan den blive varm og fugtig, og der er større risiko for svampeinfektioner – især på steder, hvor du sveder mere, fx. i armhulerne, under brysterne og i lysken og skridtet.

Brug så vidt muligt altid løstsiddende og bekvemt tøj. De bedste materialer er bomuld eller blandinger af polyester og bomuld.

Forholdsregler

For at få bedre kontrol over din psoriasis skal du holde hudfolder så tørre som muligt – også når din psoriasis ikke er i udbrud. Du skal også vaske hudfolder forsigtigt og tørre dem omhyggeligt bagefter. Du kan om nødvendigt tørre efter med papirservietter, så mindre hudfolder bliver helt tørre. Brug løstsiddende og bekvemt tøj. De bedste materialer er bomuld eller blandinger af bomuld og polyester. Kvinder bør undgå bøjle-bh'er, da de øger svedmængden.

Tørt og behageligt

Hvis du har psoriasis i lysken og skridtet – omkring kønsdelene og endetarmsåbningen samt mellem balderne – kan du prøve at vaske dig en ekstra gang dagligt, især når det er varmt om sommeren. Bagefter skal du huske at tørre revner og folder ved skridt og balder grundigt. Det er bedst at bruge behageligt bomuldsundertøj. Undgå så vidt muligt stramme jeans og bukser. Du skal også helst undgå syntetiske materialer direkte mod huden, da de får huden til at svede mere. Til mænd er boksershorts bedre end underbukser, da de tillader luftcirkulation.